Strøgets Øre, Næse, Halsklinik har i mange år holdt til i den ikoniske bygning, der tidligere husede Svane Apotek. I december 2020 flyttede klinikken til store, nyrenoverede lokaler. Vi holder stadig til på Østergade 18, men er flyttet fra 4. sal ned på 3. salen. Klinikken rummer nu mere end 500 kvm. med blandt andet stor opretationstue og venteværelse med kig over byens tage.
I Strøgets Øre, Næse, Halsklinik råder vi over moderne udstyr til udredning og behandling af de fleste øre-, næse- og halssygdomme, herunder anlæggelse af dræn og fjernelse af mandler i fuld bedøvelse.
Patienter kan kontakte klinikken uden henvisning fra egen læge. Vi bestræber os på at have så kort ventetid som muligt. Se den aktuelle ventetid på forsiden. Bestil tid via vores online tidsbestilling eller ring på tlf. 32 33 66 60.
Hans Ulrik Kjærem
Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Hans Ulrik er speciallæge i Øre-, Næse-, og Halssygdomme & Hoved-/Halskirurgi. Han har tidligere arbejdet mange år på Rigshospitalets Øre-, Næse-, og Halsafdeling. Her har han i særdeleshed siddet med udredning af Hoved-/Halskræft og specialiseret sig i Hoved-/Halskirurgi.
Hans Ulrik indgik som medejer af klinikken i 2015 og overtog hele klinikken i 2017.
Maria
Sygeplejerske
Maria er sygeplejerske med stor erfaring fra Rigshospitalet indenfor øre-næse-hals og det plastickirurgiske speciale.
Maria starter hos Strøgets Øre, Næse, Halsklinik i august 2023. Hun vil komme til at varetage kontrol af dræn, laver høreprøver, allergiudredning, svimmelhedsdiagnostik og meget andet.
Nadja
Sekretær
Nadja blev færdiguddannet lægesekretær fra Gentofte Hospital i 2010. Herefter har hun arbejdet i en længere periode på øre-, næse-, halskirurgisk afdeling på Gentofte Hospital.
Nadja startede hos Strøgets Øre, Næse, Halsklinik i 2016. I klinikken besvarer Najda telefonen og varetager i øvrigt forskellige patientrelaterede handlinger, som høreprøver og priktest. Hun hjælper desuden til på lægestuen, deltager ved operationer og foretager øreskylninger i forbindelse med fjernelse af ørevoks.
André Miran
Anæstesiolog
André er uddannet læge fra Københavns Universitet i 1993 og blev speciallæge i anæstesiologi i 2004.
André har en bred anæstesiologisk uddannelse og mangeårig erfaring inden for anæstesi og smertebehandling. Blandt andet via sin ansættelse som traumelæge på Rigshospitalet og som overlæge ved anæstesiologisk afdeling på Herlev Hospital.
André er at finde i klinikken hver mandag i forbindelse med planlagte operationer af både børn og voksne.
Copyright © ophavsret på indholdet